“Anden” i “krydsild”

Interviewer: Børneposten Albertslund.


Vi har haft besøg af Anden – alias Anders Matthesen. Anders, der i dag er 27 år, har i sine unge dage været redaktionsmedlem på Børneposten. Derfor syntes vi, at det kunne være ekstra sjovt at interviewe ham hertil. Det havde Anders heldigvis både lyst og tid til.

Hvordan var din opvækst ?

Den var god ! Det var hyggeligt at vokse op i Albertslund, som var og er stadig en dejlig by. Jeg boede sammen med min mor og storebror. Hvis jeg var barn i dag, ville jeg gerne vokse op her igen.

Hvilken skole gik du på og hvilken uddannelse har du ?

Fra 2. til 9. klasse gik jeg på Birkelundskolen og i 10. gik jeg på Roholmskolen. Jeg tog HF fra Vallensbæk. Jeg har ikke haft tid derefter til at tage en uddannelse.